blog.jesperklit.dk

Forleden var der en deltager på en af mine kommunikationsworkshops der helt berettiget spurgte, om jeg kunne give et konkret eksempel på, hvor vigtigt kropssproget er for vores kommunikation. Spørgsmålet gav mig inspiration til at fortælle følgende historie. En af mine klienter er et dansk ministerium, der meget ofte modtager klager fra borgere, der mener de får en knap så imødekommende behandling af de personer, der passer telefonerne i ministeriets reception. Borgere og andre der ringer til ministeriet klager i reglen over, at ”de ikke føler sig mødt i kommunikationen med telefonpasserne”, at ”telefonpasserne er korte for hovedet” eller at de ”for hårde og kontante” i deres kommunikation. Grunden til at ministeriets telefonpassere ret konsekvent opfattes således er speciel: Telefonpasserne er født blinde! Det vil sige, at de i sagens natur aldrig har oplevet kropssprog og derfor heller ikke har nogen jordisk mulighed for at anvende kropssproget, når de taler med ministeriets ”kunder” og af samme grund ofte opfattes som ”afvisende og hårde”. Pointen i historien er, at selv over telefonen – og altså uden det visuelle indtryk – mærker vi kropssproget eller mangel på samme!