blog.jesperklit.dk

God kommunikation er – ligesom god ledelse – situationsbestemt forstået sådan, at måden, du kommunikerer på, afhænger af situationen, konteksten og den ramme, kommunikationen udspiller sig i. Denne sandhed fik jeg et grundkursus i, da jeg for nyligt gennemførte en række kommunikations workshops i Kina. Det er karakteristisk for kinesernes interaktion med andre, at de for enhver pris undgår konfrontationen. Det betyder, at en kineser taler med gæsten – og ikke imod. Vredesudbrud er sjældne og det værste der kan ske, er at nogen taber ansigt. Kineserne udviser en høj grad af selvkontrol, der blandt andet giver sig udslag i en begrænset mimik, der dog på ingen måde skal forveksles med, at der ikke foregår noget bag facaden. Mens vi i Vesten er stærkt fokuserede på kropssprog og mimik, lægger kineserne vægten på retorikken. Og i den forbindelse gør man som gæst klogt i at lytte til, hvad der bliver sagt – og hvad der ikke bliver sagt! Når en kineser eksempelvis reagerer på et forslag med et høfligt: ”We will make further studies…” – kan dette sagtens betyde ”Hell no…!”. Hvilket kan være vanskeligt for en utrænet vesterlænding at fatte. Også når det drejer sig om det non-verbale sprog er der stor forskel på kinesere og ikke-kinesere, lærte jeg på den hårde måde. Et par eksempler: Når en europæer eller amerikaner med fingeren tapper sig på tindingen betyder det ”at nogen er smart eller godt begavet”. I Kina betyder det det stik modsatte! I Kina er der tradition for at ledere sidder ned – underordnede står. I modsætning til i Vesten, hvor det at stå op i sin fulde højde indikerer ledelsesmæssig status – og territorial dominans. Endelig er der stor forskel på at køre i elevator i Kina og i København: I København (og i Vesten generelt) har vi stor træning i at ”maskere” os, når vi træder ind i en fyldt elevator. En effektiv maskering indeholder i reglen elementer som et låst kropssprog, blikket på uendeligt og en række ofte desperate forsøg på at hævde vores territorialret selv på et meget lille område. Skulle det værst tænkelige ske, at man i elevatoren kommer til at røre et andet menneske, medfører det i reglen et øjeblikkeligt ”undskyld” fra den formastelige – eller et forurettet blik fra den, der er blevet berørt. Anderledes i Kina: Kineserne har stor træning i at være mange på meget lidt plads. Hvilket betyder, at kineserne har stor tolerance overfor også ufrivillig, kropslig kontakt. Det betyder også, at det helt klart er sjovere at køre i elevator i Kina end i København!